Autumn waves poncho

Del

Autumn waves poncho

Efterårets “Must-have” er helt sikkert denne lækre poncho.
Den er hæklet i Hobbii Nature som er økologiske uld, og er GOTS certificeret sammen med en følgetråd i Mayflowers Super Kid Silk som er virkelig blød og lækker mohair garn, der består af  76 % Mohair og 24 % Silke.
Sammensætningen af disse to kvalitets garner, giver et utrolig eksklusivt udtryk, og ponchoen bliver ulden, blød og virkelig lækker og behagelig at have på.
Ponchoen er designet i et smukt og let “puffet” mønster, men stadig helt enkelt og elegant – Perfekt til enhver lejlighed!

Det er uden tvivl noget af det blødeste jeg har haft i hænderne, og jeg glæder mig til efterårets kolde dage, hvor jeg rigtig kan putte mig i min nye poncho.

Giv evt. ponchoen lidt mere kant med et par lækre store træknapper.


Ponchoen findes i 2 størrelser – S/M og L/XL.
Denne er S/M og der er brugt 5 nøgler Nature i farven 16-Lysgrå  Og 5 nøgler Super Kid silk i farven 07-lysgrå.  Der er brugt træknapper i str 60 mm – De kan købes HER

Opskriften på huen kan du finde HER

Dette er str. L/XL. Der er brugt 7 nøgler Nature i farven 29-lavendelblå og 7 nøgler Super kid silk i farven 08-blå

Der er brugt træknapper i 50 mm – De kan købes HER

Find opskriften på Autumn Weaves Ponchoen  – Klik her

Garnet og tilbehør til denne opskrift er sponsoreret af Hobbii.dk. Opskriften er Designet af Tante Tråd, som også designer opskrifter til Hobbii Design.