Filtede futter – Hæklet

Del

Filtede futter - Hæklet

Filtede futter – Hæklet

Jeg har længe ønsket mig et par filtede futter/hjemmesko, men desværre er de fleste opskrifter til strik, og det mestre jeg desværre ikke.
Men nu har jeg endelig fået mig et par filtede HÆKLEDE futter, og nøj jeg kunne bo i dem.. grin.. De er simpelthen noget af det bedste jeg har haft på mine fødder.

I samarbejde med Sys Fredens er der nu udarbejdet en strikke opskrift på de filtede futter, samt denne hækleopskrift.
De er lavet i det skønne Woolpower garn  fra Happy Sheep, som findes både i ensfarvet og som print version.
Du kan se alle farver i ens farvet HER
Samt alle print farverne HER

Begge opskrifter er lavet fra str 35 – 45. Og der bruges ca. 2-3 nøgler pr. par afhænger selvfølgelig af størrelsen.

Til de hæklede er der hæklet med nål 7. Og der vil jeg anbefale den ergonomiske hæklenål fra Prym. Den kan du se HER

Den ligger utrolig godt i hånden, og er helt perfekt til det lidt tykkere uldgarn.

Opskriften på de strikkede futter finder du HER

Opskriften på de hæklede futter finder du HER

TIP : Man kan med fordel bruge Sock stop gummimælk under bunden, for at gøre dem skridsikre. Det fås i mange forskellige farver – Du kan se dem HER

Filtning:

Futterne filtes i vaskemaskinen og ved 40 grader. Læg evt. også en bold eller et håndklæde i maskinen. Kom gerne sæbe i som normalt.
Filt i maskinen ved 40 grader igen, hvis de ikke er filtet nok. Disse har fået 2 x 40 grader i vaskemaskinen og derefter formet/udvidet med selve foden eller papir mens de er våde, og derefter tørret i facon.

NB Filtning varierer fra maskine til maskine.

Garnet til disse opskrifter er sponsoreret af Hobbii.dk. Opskrifterne er Designet af Tante Tråd, som også designer opskrifter til Hobbii Design.

No Responses

  1. Pingback: Hækl - Vask - Færdig - Tante tråd 24. april 2018

Leave a Reply