Grydelapper i vaffelmønster

Del

IMG_5807 IMG_5808

Grydelapper i vaffelmønster

Dejlig tykke grydelapper hæklet i vaffelmønster.

I 50 -60érne var grydelapper i vaffelmønster meget populære og der er lavet mange forskellige udgaver. Dette en ældre opskrift som jeg har fået lov til at dele.

Oprindeligt med en lille hæklet hang i det ene hjørne. Jeg har valgt at erstatte den med en læder snor i stedet for.

De er hæklet i dobbelt bomuldsgarn 8/4 på nål nummer 3

Størrelsen er ca. 19×19 men du kan sagtens lave dem større ved at ligge ekstra masker til. +  med 4masker.

Se vejledning til mønsteret nederst i denne opskrift.

  1. Slå 41 luftmasker op
  2. Hækl 1 stangmaske i 3.lm fra nålen og hækl stangmasker hele vejen hen. (40)
  3. Vend arbejdet og lav 2 lm (Erstatter 1.stgm) Hækl 1 stangmaske i næste m. Hækl “2 stangmasker rundt om stangmaske-stolpen fra forrige række, 2 stangmasker”.  Gentag “til” Rækken ud.
  4. Vend arbejdet med 2 lm. (Erstatter 1.stgm). Hækl 1 stangmaske i næste m. “Hækl 2 stangmasker rundt om stangmaske-stolpen fra forrige række, hækl 2 stangmasker”. Gentag “til” rækken ud.

Gentag række 3 og 4 skiftvis indtil du har den ønskede størrelse

Nu skal kanten hækles.

Der er hæklet en omgang med musetakker som kant. Du finder en guide til kanten her

Start i et hjørne med 1 fm. * Hækl 3 luftmasker, og derefter hækl 1 fastmaske i 1. luftmaske, spring 2-3 masker over og hækl 1 fm*

Gentag hele vejen rundt. Afslut med 1 km. Klip og hæft enden.

Indsæt en lille lædersnor til ophæng.

Vejledning:

Start med at slå dine luftmasker op. Den første maske hækles i 3. lm fra nålen. Det er den maske nålen her markere.

Hækl nu stangmasker i 3.lm fra nålen og rækken ud.

Vend dit arbejde med 2 lm. (De erstatter den 1.stgm). Hækl 1 stgm i næste maske. Det er den maske nålen her markere.

Nu hækles der 1 stgm forfra om stgm stolpen på forrige række. Nålen her markere hvordan din hæklenål skal ned omkring stgm stolpen forfra.

Hækl 1 stgm mere forfra om næste stgm stolpe på forrige række. Nålen her markere hvordan din hæklenål skal ned omkring stgm stolpen forfra.

Hækl 1 stgm i de næste 2 masker.

Nu hækles der 1 stgm forfra om stgm stolpen på forrige række. Nålen her markere hvordan din hæklenål skal ned omkring stgm stolpen forfra.

Hækl 1 stgm mere forfra om næste stgm stolpe på forrige række. Nålen her markere hvordan din hæklenål skal ned omkring stgm stolpen forfra.

Sådan gentages skiftevis 2 stgm, 2 stgm forfra om stgm stolpen rækken ud.

Vend dit arbejde med 2 lm. (De erstatter 1 stgm).

Hækl 1 stgm i næste maske.

Hækl nu 2 stgm forfra om stgm stolperne.

Hækl 2 stgm.

Gentag skiftevis rækken ud. Sådan gentages rækkerne til du har den ønskede størrelse.

34 Comments

  1. Pingback: Grydelapper i vaffelmønster - Tante tråd 7. februar 2017
  2. Pingback: Har du husket mors dag? – Tante tråd 7. februar 2017

Leave a Reply