Hjælp til hæklede kurve

Del

Hjælp til hæklede kurve

Der er efterhånden en helt del opskrifter på forskellige kurve her på siden, og efter en del henvendelser på spørgsmål til kurvene, er der nu samlet en lille hjælpe guide her😉

Du finder alle kurve opskrifterne her

Opskrifterne indeholder en udførelig billedeguide, men har du alligevel haft problemer med at hækle kurvene, så er der lidt hjælp til dig lidt her:

Min bund buler – hvad gør jeg forkert?

Ribbon er anbefales til nål nr. 8. Men kurvene er hæklet med en noget mindre nål, da kurvene skal være faste. Vi har hæklet med nål 5, og anbefaler fra nål 5-8, da det afhænger af din hæklefasthed. Vi hækler alle forskelligt og derfor er det svært at sige hvilken nål der passer til din fasthed. Hvis bunden begynder at bule er det nok fordi man hækler med en for lille eller stor størrelse hæklenål. Prøv med en anden størrelse og se om det hjælper. Bunden skal være rimelig fast og uden for store huller. Se eventuelt videoen herunder, hvor bunden bliver vist efter den er hæklet.

Min bund er 6-kantet og ikke  helt rund – hvad kan jeg gøre?

Grunden til at din bund kan blive ret kantet, er fordi alle udtagningerne ligger lige over hinanden. Det du kan gøre for at undgå dette, er at lave forskudte udtagninger. Begynder den at blive kantet så lave en omgang hvor du forskyder dine udtagninger.
Hvordan laver man forskudte udtagninger? 
Når der står i opskriften:  Hækl “1 fm i næste 4 m, 2 fm i næste m”. Gentag “til” i alt 8 gange, kan du for at forskyde udtagningerne starte med at hækle 2 fm og derefter 2 i næste m. Derefter fortsætter du resten af omgangen med at lave 1 fm i næste 4 m og 2 m i næste m. I de sidste 2 m, hækles 1 fm.  Dette gør at udtagningerne bliver forskudte, og dermed bliver resultatet mere rundt.

Hvordan laver jeg dybe fastmasker?

Dybe fastmasker er egentlig blot en almindelig fastmaske som hækles “dyb”. Det vil sige, at den hækles i fastmasken fra forrige omgang. Kurvene er hæklet i skiftevis 1 dfm og 1 fm. Det giver et flot resultat, som nærmest ser vævet ud – vi er i hvert fald helt vilde med det.
Du kan se på billedet herunder, hvor de dybe fastmasker skal hækles: 

HobbiiDesign har lavet en rigtig fin video tutorial, som viser hvordan man gør. Se den her:

Hæftning af ender i ribbon garnet

At hæfte ender i ribbon garnet kan godt være lidt vanskeligt. Vi anbefaler at du bruger en mindre hæklenål, til at trække enden igennem nogen masker. Træk gerne igennem 3-4 masker den ene vej og dernæst 3-4 masker den anden vej, før du klipper garnet. Du kan finde en video med, hvordan man gør her:

Leave a Reply