Del

 

Denne sammenhækling, laves i kædemasker, og giver en flad samling af firkanterne. Der hækles kun i bagerste maskelænker.

Jeg hækler her sammen med en blå farve for at give et bedre billede af hvordan der ser ud, men man hækler gerne sammen med farven som sidste omgang på firkanten, for at gøre sammenhæklingen mindst synlig

1. Lig de 2 firkanter der skal hækles sammen ved siden af hinanden

2. Lig dem ret mod ret

3. Stik nålen i den bagerste maskelænke ( Lige nu den yderste)

4. Stik nålen i den bagerste maskelænke på den anden firkant også. ( Lige nu den yderste)

5. Træk garnet med igennem begge maskelænker

6. Slå garnet om nålen og træk igennem din løkke. Nu er du klar til at hækle kædemasker hen langs firkanterne

7. Stik nålen ned i de 2 bagerste maskelænker ( de er lige nu de yderste) Slå garnet om nålen

8. Træk garnet med igennem

9. Træk igennem den løkke du har på nålen også. Nu har nu lavet en kædemaske

10. Gentag. Stik nålen i begge bagerste maskelænker ( De yderste), slå garnet om nålen, træk garnet med igennem lænkerne, samt din løkke på nålen

11. Fortsæt en langs firkanterne

12. Lig de næste par firkanter til, når du når hen til hjørnet.

13. Stik nålen i de bagerste lænker på de nye sæt firkanter, slå garnet om nålen

14. Og træk igennem begge lænker, og din løkke på nålen. Stam let til.

15. Fortsæt hen af de nye firkanter. Sådan gentages indtil du ikke skal have flere firkanter på den vej

16. Fold firkanterne ud, og drej arbejdet 90 grader

17. Fold firkanterne så du nu kan hækle dem sammen på den anden led

18. Indsæt garn i de 2 bagerste maskelænker (yderste)

19. Fortsæt med kædemaskerne indtil du kommer til midten, hvor sammenhæklingen fra før er.

20. Lav en lm

21. Fortsæt nu på den anden side af sammenhæklingen fra før. Forsæt sådan hen og alle dine firkanter

22. Sådan vil sammenhæklingen se ud forfra

23. Sådan vil det se ud bagfra

Se også sammenhækling med forhøjning her